I Bordeaux skabes hvert år nogle af verdens bedste og dyreste vine. Dette er grundlagt i jordbundsforhold, vejr og vind men særligt i flere hundrede års erfaring med at producere exceptionel god vin.
I Bordeaux producerer vi ikke tunge, koncentrerede, massefremstillede vine som mange vine fra oversøiske lande. Ingen tilsætning af farver, syrer, baser, smagsstoffer osv., men kun hvad naturen frembringer - behandlet med godt håndværk og erfaring.
Netop sådan laver vi vin på Château de Haux, og Grande Réserve 2019 er et af de bedste udtryk herfor. Man vil aldrig kunne opnå den fantastiske smag, der kommer ud af at lagre gode vine i kælderen, ligegyldigt hvordan man ved moderne metoder ”laver vinen”, så den hurtigt bliver klar til at blive drukket.
Skal man købe vellagret vin med en del år på bagen, er de hurtigt meget dyre. Derfor køb Château de Haux Grande Réserve nu en primeur og læg den på lager - det er meget billigere og meget bedre på lang sigt.
De marker der anvendes til Grande Réserve er typisk beplantet med gamle vinstokke, der måske ikke giver meget vin men til gengæld en højere kvalitet. Charmerende med meget fine tanniner der giver vinen potentiale til at blive henlagt i 5-10 år. Vinen har ligget på nye og gamle egetræsfade og har derfor en fin blanding af syrer og tanniner, der netop er med til at sikre lang holdbarhed, og som samtidig gør vinen drikbar indenfor en overskuelig årrække.
Château de Haux - Grand Réserve 2019 - en rigtig Bordeaux med frugt og kraft. Grande Réserve 2019 har lidt mindre syre og tanniner end 2018 årgangen, men til gengæld er frugten blød og rund, hvilket gør, at vinen virker holdbar og alligevel med en behagelig fyldig smag.
Fadlagringen er med til at give det store udviklingspotentiale, og Grande Reserve bør ikke drikkes de første 5 år fra høståret 2019, dvs. ikke før år 2024, men den kan fint gemmes til 2030.