De første glasflasker bestemt for vin ser vi i Venedig og et par andre steder i Europa i slutningen af middelalderen og det sekstende århundrede. De er i meget
tyndt glas og oftest indpakket i læder eller strå, som dem vi stadig finder i Chianti-flasken Fiasco, men også ubeskyttede malede og emaljerede bestemt til at pryde
et festbord og her væsentlig benyttet i aristokratiske kredse.
Det er vigtigt at huske, at vin blev leveret på fade (tønder) og skulle konsumeres inden for få måneder efter høsten, da man ikke kendte til konserveringsmetoder.
Vin var derfor ekstremt letfordærvelig og ville ved den første forårsvarme hurtigt ændre sig til eddike. Når man satte tappen i et nyt fad, måtte man skynde sig at
tømme det eller fylde det op til spunshullet i toppen, som derefter blev lukket. Vinen blev almindeligvis tappet på kander eller i krus i terrakotta eller metal.
Først i det syttende århundrede ser vi de første flasker produceret i England og i det Nederlandske område.
De mundblæste flasker er dyre, så brugen af flasker kommer først rigtig i gang da industriel fremstilling er mulig. De først producerede er med en bred fod nærmest løgformede og derfor ikke mulige at stable og har et gennemsnitsindhold på 80-90 cl. Efter anmodning fra detailhandlere og transportører ændres flaskeformen til en mere cylindrisk krop, hvilket letter opbevaring og transport og samtidig også et mere ensartet prop-system (kork) frem for trækiler omviklet med stof og afsluttet med tætsluttende lak. Den mest elastiske kork får man fra Portugal, som endnu i dag er storleverandør til den internationale vinbranche.
Man bliver snart klar over fordelen ved brug af flasker, da vin udvikler sig positivt på flaske, men der går en del år før, man finder den rette flaskeform.
Først i slutningen af det nittende århundrede lykkes det at lave perfekt cylindriske flasker. De industrielt fremstillede flasker havde den ulempe at være lidt smallere
ved foden, hvilket skyldtes, at man på glasværket lettere kunne få den færdige flaske løsnet fra formen.
Der skulle gå mange år, før det blev almindeligt at aftappe bordvine og hedvine på flasker på selve produktionsstedet.
Vingårdene blev ved med at levere deres vine på fade helt frem til midten af 1920’erne, hvor de første såkaldte ”slotsaftapninger” ser dagens lys. I Danmark
fortsatte import af vin på fad helt frem til vores indtræden i EF, dette på grund af særlige afgiftsregler på vin, der indebar, at vin indført på flaske blev beskattet
væsentlig højere end vin aftappet i landet. Dette skyldtes ønsket om at støtte dansk erhvervsliv gennem produktion af flasker, propper, kapsler, emballage og
skabe arbejdspladser. Denne forskel i vinafgifter sluttede ved Danmarks indtræden i EF i 1973, hvor afgifterne blev liberaliseret.