Réserve des Propriétaires er betegnelsen for en specielt fremstillet vin til medejerne af Château de Haux.
Kvaliteten er at regne som noget af det bedste, der kan produceres på slottet i det pågældende år.
Vinen tilbydes udelukkende til aktionærerne en gang om året i den nye årgang.
Drikketidspunkt
Som udgangspunkt bør Réserve des Propriétaires Blanc drikkes indenfor 3 år fra årgangen på etiketten.
Historien om Réserve des Propriétaires Blanc
Réserve des Propriétaires betyder ”medejernes vin” og er en speciel cuvée fra Château de Haux.
Hvert år frigives en ny årgang af Réserve des Propriétaires Blanc og Réserve des Propriétaires Rouge. Hvidvinen er klar til at blive nydt med det samme, mens rødvinen bør gemmes nogle år.
Sådan laves Réserve des Propriétaires Blanc
Fra nogle af vores bedste marker beplantet med Sauvignon, Semillon udvælger vi de perfekt modnede druer. Blandings forholdet mellem druetyperne varierer lidt afhængig af årgangen, men det er altid disse druetyper vi bruger.
Anbefalinger til sammensætning af mad og vin
Réserve des Propriétaires Blanc er en klassisk hvid bordeaux med en liflig duft af honning, nyslået græs, fersken og hvide blomster. Den egner sig godt til elegante retter med fisk og skaldyr – prøv den f.eks. til muslinger i hvidvin (Moules Mariniére) – det er et fantastisk match.