Blanc Barrique 2019

DKK 124,50
pr. fl.

På lager og klar til afsendelse



Aktionærpris: DKK 84,50

Bliv aktionær og spar penge ved køb af vores vine.
Du kan købe aktier her.


Siden 2006 årgangen har vi med ca. 5-6 års mellemrum produceret en speciel hvidvin, der blev lagret på egetræsfade. Vin til denne kvalitet blev udvalgt fra forskellige cuvèe med hovedvægt på vin fremstillet på ældre vinstokke, der giver vine med større bonitet. En vin, som vi vurderede ville udvikle sig positivt på egetræsfade med en lagring i op til et år, før den blev tilbudt til salg.

Ved høsten 2018 forsøgte vi os igen og med stor succes. Vinen blev godt modtaget af medejerne og vi kan se, at mange der først havde prøvet den, genkøbte den. Vi har derfor valgt at præsentere en Blanc Barrique igen i den fremragende 2019 årgang.

Slottets normale Blanc Réserve des Propriétaires er skabt på primært Sauvignon Gris, Sauvignon Blanc og Sémillon. Den bliver ikke lagt på træfad, idet ønsket er at skabe en frisk og ”sprød” vin med spor af citrus, fersken og hyld.

Ved fadlagringen tilføres en større kompleksitet og fylde til vinen samtidig med, at der opstår en noget rundere smag med spor af vanilje.

Det nye er...!

Til forskel fra tidligere årgange er vi med 2019 årgangen gået ”all-in”, idet vi har gæret udvalgt ”most” direkte på nye træfade i stedet for i ståltanke, som er det normale for slottets friske og mere kendte kvalitet. Det er en tidskrævende proces at udvikle vin på træfade. Det kræver meget overvågning, men giver en kompleks og fyldig hvidvin med dybe undertoner. Metoden er kendt og benyttes i øvrigt til de dyre hvide Bourgogner.

2019 Château de Haux BLANC BARRQIUE er blevet meget vellykket, hvilket skyldes den fremragende høst af perfekt modnede druer det år. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra både vinspecialister og de medejere, der har haft mulighed for at prøvesmage den, og vi er naturligvis selv begejstrede over, at det er lykkedes at skabe en anderledes vin og i så god en kvalitet.

Vinen kan drikkes straks, men har man tid til at vente, vil den i årene fremover udvikle sig yderligere. Vi er selv stolte af den og synes, at denne specialitet er en værdig ny vin fra Château de Haux. Den kan gemmes i op til 5 år og vil med tiden blive lidt mørkere i farven, fyldig og flot i smagen.

Et godt råd!

Vinen bør nydes kølig og husk at åbne flasken ca. 1 time før brug for, at aromaerne kan udvikle sig.