ER på lager igen i næste uge (den nye årgang 2024 kommer i april/maj)
Chateau de Haux Rosé – 2023: En Rigtig Sommer Rosé
Efter at have haft nogle små problemer med kapslerne på nogle af Roséflaskerne i 2022, som gav en lille oxidering af vinen i enkelte flasker, er vi nu tilbage på sporet med en rigtig sommer-Rosé.
Den er dejlig let og frugtig, og kan drikkes når som helst til sol og sommer. At vores Rosé 2023 er på menukortet på Saint-Émilion’s største restaurant, der ligger midt i en af verdens fineste vinområder, dokumenterer, at kvaliteten er høj og vinen er rigtig god.
Vinen laves efter den helt traditionelle ”Rosé de Provence-metode” – uundværlig for enhver medejer over sommeren.
Optimal Drikketid
For at nyde Chateau de Haux Rosé i sin bedste kvalitet anbefales det at drikke vinen inden for de første to år efter årgangen angivet på flasken. Det sikrer, at de friske og delikate smagsnoter bevares optimalt.
Mad- og Vinanbefalinger
Chateau de Haux Rosé minder i sin lette og friske karakter på mange måder om vores hvidvine, men den bærer en mere fremtrædende smag af røde bær.
Anvendelse:
- Perfekt som aperitif på terrassen.
- Fremragende ledsager til frokoster og lette måltider.
- Velegnet til retter med fisk, salater, tapas og grillede grøntsager.
- Vinen fungerer også glimrende i selskabelige sammenhænge, hvor dens friske smag og let drikkelige karakter gør den til et populært valg blandt gæster.
Fremstillingsproces
Efter flere års eksperimenter med fremstillingen af Rosé fandt vi i 2018 den perfekte metode og druesammensætning, der lever op til vores kvalitetskrav.
Vi anvender den traditionelle Methode de Provence, hvor de røde druer presses nænsomt. Mosten placeres direkte på tank uden kontakt med drueskallerne, hvilket giver vinen:
- En lysere farve sammenlignet med vores Clairet.
- En lettere og mere elegant profil med mindre kompleksitet.
Denne fremstillingsmetode resulterer i en forfriskende vin, der er ideel til at nyde på en varm sommerdag.