VIGTIGT - Læs beskrivelsen

FEJL på Proppen - læs beskrivelsen - Chateau de Haux Doux 2022

DKK 110,00

På lager og klar til afsendelse



Aktionærpris: DKK 49,50

Bliv aktionær og spar penge ved køb af vores vine.
Du kan købe aktier her.


Sommerens allerbedste tilbud
– Doux 2022 - 49,50 kr.fl. normalpris 74,50 kr.


OBS: LÆS
De sidste eftervirkninger fra Covid/Corona 

Ønsker du en sødlig, frisk, let vin, med en lav alkoholprocent er Doux perfekt her til sommer og på terrassen -- men vi har et problem!

I 2022 lavede vi for første gang en spændende sød hvidvin med en lav alkoholprocent. 
Vi var i perioden lige efter corona og vi havde svært ved at skaffe flasker, kapsler osv. Dette betød at vi måtte købe flasker fra en ny leverandør, hvilket har givet os problemer på lidt længere sigt.

Ved tapningen kom der en smule vin på ydersiden af flasken og under kapslerne. Dette har givet en lidt ”sort farve” på indersiden af kapslerne.

I virkeligheden svarer det til en ældre rødvin med korkprop, hvor der også ofte kommer ”sort farve” mellem kapslen og flasken/proppen.
Det er bare ikke normalt på en flaske med skruelåg.


Nu kunne vi så smide flaskerne ud, vi har dog i stedet åbnet et større antal og smagt på dem. De smager helt perfekt, ingen oxidering eller lign.

Det er et begrænset antal, men vi har valgt at sælge dem til en virkelig lav pris til vores medejere for den skal drikkes her til sommer. Så de sælges som de er, efter først til mølle!

Druerne til Doux høstes meget tidligt lige før de bliver helt modne. Det gør vi for at holde sukkerindholdet nede og stadig have en frisk vin.

Druerne høstet tidligt om morgenen for at sikre at gæring ikke starter før vi har presset druerne og lagt vinen på ståltank, hvor den straks køles ned. Når alkoholprocenten er nået 8-9 % stoppes gæringen ved at køle vinen endnu længere ned.

Der er her stadig en del restsukker, der ikke er omdannet til alkohol, hvilket gør at Doux er relativ sød, men stadig har en friskhed fra den tidlige høst af de ikke helt modne druer.

Vores medejere tog virkelig godt imod den og vi har nu en et trofast gruppe medejere der køber Doux hvert år.

Flere medejere har brugt den til aperitif i haven, og har herunder eksperimenteret med at lave den med en isklump, en kvart skive citron, et dybfrosset jordbær osv. det er super lækkert.



En sødmefuld sommervin med friskhed og lav alkoholprocent (8,5%) – perfekt til hyggestunder på terrassen, som velkomstdrink, til desserten, eller som base i et hav af sommerlige drinks. 

-----------------------

2022 Chateau de Haux Doux

En frisk og sødmefuld sommervin

Vores let sødmefulde sommervin fra årgang 2022 byder på en frisk smag og en lav alkoholprocent. Efter den store succes med salget det første år, fordoblede vi produktionen i 2022 – præcis som vi også gjorde med vores Rosé.

Selvom efterspørgslen har været høj, må vi erkende, at vi har produceret lidt for meget.


Et godt tilbud

For at gøre plads på hylderne til årgang 2023, sælger vi nu resten af 2022-årgangen til en reduceret pris.


Smagsoplevelse

2022 Chateau de Haux Doux er stadig:

  • Frisk og lækker.
  • Behageligt sødmefuld uden at være for tung.

Anvendelse

Vinen passer perfekt til:

  • Picnickurven.
  • En dag på stranden.
  • En afslappet aften på terrassen – gerne med en isterning i.

Alkoholprocent

8,5 % VOL