Andesteg à l’orange - klassisk fransk med et twist
 
 Andebryst à l’orange er en nem og hurtig udgave af den franske klassiker Canard à l’orange. Hvor du får både sprødt skind og en aromatisk appelsinsauce, der spiller perfekt sammen med La Grande Chasse 2020 og Grande Réserve 2019
 
 Da appelsinsaucen skal have tid til at koge ind, bør du starte cirka en time, før du vil sætte maden på bordet. Det er bedst at have kartoflerne kogt på forhånd – perfekt at bruge en rest fra dagen før.
Perfekt harmoni Den friske sødme fra appelsinsaucen, den fyldige and og La Grande Chasses 2020  eller Grande Réserve 2019 runde, mørke bærtoner skaber en Mortensaften, der smager af både tradition og fornyelse.
 
 Antal: 4 personer 
 Forberedelsestid: 20 minutter 
 Tilberedningstid: 40 minutter
 Ingredienser:
Andebryst
- 2 stk. andebryst à ca. 250 g (optøet ca. et døgn i køleskab)
Salt og friskkværnet peber
Appelsinsauce
- 1 lille løg
- 2 dl. økologiske appelsinjuice
- 0,50 citron, lidt saft herfra
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. rørsukker (kan erstattes af almindeligt hvidt sukker)
- 1 stængel frisk timian
- 1 kanelstang
- 2 spsk. vand
- 1 knivspids stødt kardemomme
- salt og friskkværnet peber
Kort fremgangsmåde
- Start med appelsinsaucen: Alle ingredienserne til appelsinsaucen kommes i en gryde og lad det koge ind til ca. 1 dl. sauce. Det tager omkring samme tid, som det tager at stege andebrysterne.
- Imens: Rid skindsiden på 2 stk. andebryst krydr med salt og peber. Steg med skindsiden nedad på kold pande ved middel varme ca. 8 min. Vend og steg yderligere 7-10 min. Lad hvile 10 min.
- Sigt saucen og hæld den på panden sammen med halvdelen af stegefedt fra andebrystet. Rør det sammen og smag til.
- Brug resten af det smeltede andefedt til at stege halverede kogte små kartofler med rosmarin, til de er sprøde og lav en grønsalt med valnødder.
Ved servering: Skær andebrysterne i skiver, anret med kartofler og salat. Hæld lidt appelsinsauce over og server resten ved siden af. Drys med revet appelsinskal for ekstra aroma.

