Udsolgt leveres først i uge 28

Haux Clairet 2024 - 75 cl.

DKK 113,75
per flaske

På lager og klar til afsendelse



Aktionærpris: DKK 87,50

Bliv aktionær og spar penge ved køb af vores vine.
Du kan købe aktier her.


Udsolgt leveres først i uge 28

Clairet 2024 – Du får det ikke bedre, og så fra egne marker

Hver årgang har sin egen karakter, men da gærings- og lagringstiden er relativt kort, er forskellene mellem årgangene ikke så markante som ved rødvin. Årgang 2024 har en lidt mørkere farve end 2023 og byder på en intens duft med noter af solmodne røde bær og jordbær. I smagen fremstår 2024 en anelse sødere og mere fyldig end sin forgænger.

VOL: 13%

Clairet udvikler sig hurtigt under lagring. Allerede efter ét år bliver den mørkere i farven, mere fyldig i smagen – men også mindre frisk. Denne udvikling fortsætter, og vi oplever nu, at 2022-årgangen er ved at blive lidt ”flad”, da syren stort set er forsvundet. 2021 bør helt sikkert være drukket nu.

Da mange foretrækker Clairet med ét års lagring, har vi fra 2023 og frem øget produktionen, og det er derfor muligt at købe både 2023- og 2024-årgangene i øjeblikket.

Mine smagskommentarer gælder årgangene cirka syv måneder efter høst – altså når de er på samme stade i udviklingen.

Foretrækker du Clairet 2023 nu, kan du med fordel gemme 2024-årgangen et år. Så vil den nærme sig 2023 i smag og fylde. Du kan selvfølgelig også vælge at lagre den yderligere et år – den vil da blive endnu mere fyldig og mørkere, men samtidig miste en stor del af sin friskhed.


Smag og anvendelse

Clairet 2024 har som sædvanlig en frisk, forførende og velafbalanceret smag med en fin kompleksitet. Den er ideel at nyde afkølet til et væld af retter som:

  • Fisk.
  • Skaldyr.
  • Fjerkræ.
  • Salater.

Denne lette, sommerlige vin er også vidunderlig i efteråret. Som jeg plejer at sige :

Clairet fra Chateau de Haux er god til ALT – om sommeren og om vinteren, til mad og uden mad, til opmuntring når man er trist og til fejning når man er glad, osv.


Drikketidspunkt

Som udgangspunkt bør Chateau de Haux Clairet drikkes inden for de første 3 år efter årgangen angivet på flasken. Husk altid at servere den afkølet.


Sådan laves Clairet

På Chateau de Haux produceres Clairet udelukkende på blå druesorter, Cabernet Sauvignon og Merlot, der høstes lidt tidligere end druerne til de røde vine.

Produktionsproces:

  1. Druerne fyldes på rustfri ståltanke, hvor vægten af de øverste druer blidt "presser" de nederste.
  2. Efter 48-72 timer tappes den ugærede druemost, der har taget farve fra drueskallerne, over på en ny ståltank.
  3. For at bevare vinens friskhed og frugt "koldgæres" vinen.

Denne proces sikrer, at Clairet opnår både intensitet, farve og en flot, tiltalende friskhed.