forventes på lager igen i næste uge (uge 6) med fine labels på.
Vi har ikke længere flere vin uden label til nedsat pris (5 kr. i rabat) til salg online - vi har dog forsat nogen på vores lager i Herlev ved personlig fremmøde.
Zero by Haux 2023
En alkoholfri mulighed
Over de seneste år har vi oplevet en stærkt stigende efterspørgsel efter alkoholfri vin fra vores medejere. Uanset om du:
- Er gravid,
- Vil kunne køre bil efter at have nydt lidt vin,
- Ønsker at passe lidt mere på helbredet,
- Eller ønsker at tabe dig lidt,
... så kan Zero by Haux være en oplagt mulighed.
Et glas Zero by Haux indeholder kun 17 kCal, mens et normalt glas hvidvin typisk indeholder ca. 100 kCal.
Udviklingen i alkoholfri vin
Ligesom alkoholfri øl har oplevet en stærk fremgang i både kvalitet og popularitet de seneste år, er der nu også kommet metoder til at producere alkoholfri vin i høj kvalitet.
Vi har tidligere fremstillet en sød vin med lav alkoholprocent, men har erfaret, at efterspørgslen snarere er efter en helt alkoholfri vin, der heller ikke er for sød. Dette kræver en helt anden produktionsmetode:
- Først fremstilles en almindelig vin med en alkoholprocent på ca. 12 %.
- Derefter fjernes alkoholen gennem en proces, der sikrer bevarelse af smag og aroma.
Hvordan vi laver Zero by Haux
Zero by Haux er baseret på vores Réserve des Propriétaires Blanc 2023, som sidste år vandt guld.
- Alkoholen fjernes ved hjælp af omvendt osmose, en skånsom metode, der bedst bevarer vinens smags- og aromaprofil.
- For at opnå en vin, der minder mest muligt om vores sædvanlige hvidvine, tilsætter vi efterfølgende naturlige aromaer fra de anvendte druer.
Denne metode er dyr, men vi sparer til gengæld på vinafgiften.
Smagsoplevelsen
Smagen er umiddelbart lækker og præget af druetyperne Sauvignon og Sémillon, som kommer helt til deres ret.
- Zero by Haux er tør og frugtig, ligesom vores andre hvidvine.
- Fraværet af alkohol gør vinen lettere og mere venlig.
Holdbarhed
Årgang 2023 var fremragende, og vinen er bedst at drikke nu og inden for det næste års tid.
Serveringsforslag
- Nydes ved en temperatur på 10-14 °C.
- Ideel som en aperitif eller sammen med fisk og andre lette retter.