Alkoholfri vin fra Chateau de Haux
Over de seneste år har vi oplevet en stærkt stigende efterspørgsel på alkoholfri vin blandt vores medejere. Er du gravid, vil du gerne kunne køre bil efter at have nydt et glas vin, ønsker du at passe på helbredet eller måske tabe dig lidt? Så kan alkoholfri vin fra Chateau de Haux være det rette valg.
Et glas Zero by Haux indeholder kun 17 /kcal, sammenlignet med et normalt glas hvidvin, der typisk har ca. 100 /kcal.
Ligesom udviklingen inden for alkoholfri øl har taget fart de seneste år – både i kvalitet og omsætning – ser vi nu også en markant forbedring i metoderne til at producere alkoholfri vin i høj kvalitet.
Udviklingen af Zero by Haux
Vi har tidligere produceret en sød vin med lav alkoholprocent, men oplever, at efterspørgslen i dag handler om en helt alkoholfri vin, der samtidig er mindre sød. For at imødekomme dette behov kræves en helt ny produktionsmetode:
- Først fremstilles en traditionel vin med en alkoholprocent på ca. 12 %.
- Derefter fjernes alkoholen skånsomt ved hjælp af omvendt osmose, en metode der bedst bevarer vinens smag og aromaer.
Resultatet er Zero by Haux, en kvalitetsvin der ligger så tæt på vores almindelige hvidvin som muligt – med en alkoholprocent på 0%.
Grundlaget for Zero by Haux
Vi har taget udgangspunkt i Réserve des Propriétaires Blanc 2023, der sidste år vandt guld. Efter fjernelsen af alkoholen har vi tilsat naturlige aromaer fra de anvendte druer for at sikre en smagsoplevelse, der er så tæt som muligt på vores traditionelle hvidvine. Det er en dyr metode, men fordelen er, at der spares på vinafgiften.
Smag og karakter
Smagen er umiddelbar og dejlig, hvor druetyperne Sauvignon og Sémillon virkelig kommer til sin ret. Vinen er tør og frugtig, ligesom vores øvrige hvidvine, men fraværet af alkohol gør den lettere og mere imødekommende.
Holdbarhed
2023 var en fremragende årgang. Zero by Haux er bedst at nyde nu og inden for det næste år.
Serveringsforslag
- Serveres ved 10-14°C.
- Perfekt som aperitif eller sammen med fisk og andre lette retter.